Partiel oversættelse til Peter Van Achens gravskrift, Budolfi Kirke.
Fra side 1, linie 7 til side 2, linie 7.
……Anna Gerhardsen, datter af guldsmed Gerhard Hermandsen, en anset mand, der var meget dygtig til sit håndværk og borger i denne by, med hvilken kvinde han tilbragte 21 år i ægteskab, - og med hende avlede han 5 sønner og lige så mange døtre. Af disse udskiftede en spæd trio livet med døden: Johannes van Achen, da han havde levet i 8 år, Christoffer, da han havde levet det halve af disse år og Anna, da hun havde levet i 3 måneder.
Denne samme naturens bestemmelse indfriede førnævnte far til disse selv i 1597 i sin alders 48´år
Efter dennes død indgik hans efterladte hustru sit andet ægteskab med den ansete mand Martinus Parche, som var født samme sted som hendes tidligere ægtemand. Med denne overlevede hun 2½ år. Men begge endte den sidste dag i år 1602, - han i sin alders 28´år, og hun i sin alders 42´år. Her hviler deres legemer i håbet om en ærefuld genopstandelse, ved hvilken Gud må holde dem for værdige at være sammen med alle deres udvalgte.
Deres børn, der tænkte fromt om de dødes opstandelse, har sørget for, at dette mindesmærke blev sat til minde om de meget elskede forældre i 1604.
(Oversættelsen er udarbejdet til tværskolesamarbejdet af Hans Henrik Lauritzen, Hasseris Gymnasium)
Tilbage til
Tværskolesamarbejde - Budolfi Kirke - materialer
Tværskolesamarbejde - Budolfi Kirke - oversigt
Denne side er senest opdateret d. 27.3. 2003 af Elisabeth Nedergaard