Gloser
til Quintilian: Institutio oratoria (”Talerens opdragelse”) I,I,4-6:
institutio,
-ionis f3: indretning, metode, undervisning
oratorius/-a/-um,
adj. 1./2.: som hører til taleren eller talekunsten, taler-
4.
ante,
præp. med akk.: før, fremfor
omnis/-e,
adj. 3: al, hel
ante
omnia: ”fremfor alt”
ne,
negation/nægtende adv. (her brugt i en hovedsætning med befalingskonjunktiv):
ikke
sit:
præsens konjunktiv af sum: ”skal være/ må være”, for
konjunktiven, se HØ §
vitiosus/-a/-um,
adj. 1./2.: fejlagtig, forkert, fuld af fejl, fejlbehæftet
sermo,
-onis f3: samtale, tale, sprog
nutrix,
-icis f3: amme, barneplejerske, barnepige
5.
has:
fem.plur.akk. af det demonstrative pronomen hic: ”disse”, ”dem”
primum,
adv.: først
audio
4: hører
puer,
-eri m2: dreng, barn
harum:
fem.plur.gen. af det demonstrative pronomen hic: ”disses”,
”deres”
verbum,
-i n2: ord
effingo,
-finxi, -fictum, -fingere 3: danner, former, frembringer
imitor
1 dep.: efterligne; imitando er gerundium (= den kasusbøjede infinitiv)
conor
1 dep.: forsøger
natura,
-ae f1: natur; her i abl.: ”af naturen”
tenax,
adj. 3 (gen.: -acis): fastholdende (ved + genitiv)
eorum:
neu.plur.gen. af det demonstrative pronomen is: ”de (ting)”
quae:
neu.plur.akk af det relative pronomen qui: ”som”
rudis/-e,
adj. rå, ubearbejdet, uerfaren
animus,
-i m2: sind
percipio,
-cepi, -ceptum, -cipere 3: optager i mig, lærer
ut,
konj.: ligesom
sapor,
-oris m3: smag
quo:
mask.sing.abl af det relative pronomen qui: ”med hvilken”,
”hvormed” (viser tilbage til sapor; hele ledsætningen fra quo
til inbuas er således et adjektivisk underled til)
novus/-a/-um,
adj. 1./2.: ny; nova er neu.plur.akk.: ”nye (ting)”
inbuo,
-ui, -utum, -uere 3 (= imbuo etc.): får smag for, prøver; imbuas
er 2. pers. sing., hvor ”du” = ”man”
duro
1: varer ved
nec,
adv. + konj. (= ne-que): og ikke, ej heller
lana,
-ae f1: uld, uldgarn, uldklæde, uldstof
color,
-oris m3: farve
quibus:
mask.plur.abl af det relative pronomen qui: ”med hvilke”,
”hvormed” (viser tilbage til colores; hele ledsætningen fra quibus
til mutatus est er således et adjektivisk underled til colores)
simplex,
adj. 3 (gen.: -icis): simpel, naturlig
ille/-a/-um,
dem. pron.: denne, den førstnævnte; her: ”den oprindelige”
candor,
-oris m3: hvidhed, hvide farve
muto
1: forandrer, ændrer
eluo,
-lui, -lutum, -luere 3: vasker af, vasker ud; elui er præsens
infinitv passiv: ”vaskes ud”
possum,
potui, -, posse: kan (sammensat af forstavelsen pot og sum, se den
røde ordbog s. 302)
haec:
neu.plur.nom. af det demonstrative pronomen hic: ”disse (ting)”
ipse/-a/-um,
dem. pron.: selv, selve
magis,
adv. i komparativ: mere
pertinaciter,
adv. (afledt af adj. pertinax): vedholdende
haereo,
haesi, haesum, haerere 2: hænger fast
quae:
neu.plur.nom. af det relative pronomen qui: ”som” (viser tilbage til haec
ipsa; hele ledsætningen fra quae til sunt er således
adjektivisk underled til haec ipsa)
deterior/-ius,
adj. i komparativ: værre, ringere, mindre god
nam,
adv.: for, nemlig
bonus/-a/-um,
adj. 1./2.: god; bona er neu.plur.nom.: ”gode (ting)”
facile,
adv. (afledt af adj. facilis): let
in,
præp. med akk.: til
peior/peius,
adj. i komparativ (af positivformen malus): værre; peius (neu.sing.akk.)
fungerer her substantiveret: ”det værre”
quando,
spørg. adv.: hvornår
bonum:
substantiveret form af adjektivet bonus (se ovenfor): ”det gode”
verto,
verti, versum, vertere 3: vender, ændrer; verbet er her brugt deponent (dvs. i
passiv form, men med aktiv betydning); det står i 2. pers. sing., hvor ”du”
= ”man”
vitium,
-ii n2: fejl
adsuesco,
-suevi, -suetum, -suescere 3: vænner mig til (+ dativ); adsuescat er
befalingskonjunktiv: ”han skal/må vænne sig til”
ergo,
adv.: altså
ne...quidem,
adv.: ikke engang
dum,
konj. og ledsætningsindleder: mens
infans,
adj. (gen.: -ntis): spæd, (umælende) barn
qui/quae/quod,
rel. pron.: som (viser her tilbage til sermoni)
dedisco,
-didici, -, dediscere 3: ”aflærer”, vænner mig af med; formen dediscendus
er en såkaldt gerundiv, der sammen med verbet sit betyder ”skal aflæres”
6.
in,
præp. med abl.: i, hos
parens,
-ntis m/f 3: forælder
vero,
konj.: men
quam
plurimum: så meget som muligt
(adverbiet quam støtter superlativen plurimum = allerhøjeste
grad af adjektivet multus, se HØ § og §)
esse:
præsens infinitiv af sum: ”at være”; danner her akkusativ med
infinitiv sammen med quam plurimum: ”at der er så meget som muligt”
eruditio,
-ionis f3: uddannelse, dannelse, lærdom
opto
1: ønsker; optaverim er en potentiel perfektum konjunktiv: ”kunne jeg
ønske” (se HØ §)
de,
præp. med abl.: om
pater,
patris m3: fader, far
tantum,
adv.: kun, blot
loquor,
locutus sum, loqui, 3. dep.: taler
Gracchi,
-orum m2: Graccherne (to brødre, Tiberius Sempronius Gracchus (myrdet under
politisk uro i 133 f.Kr.) og Gaius Gracchus (død under politisk uro 121 f.Kr.).
Begge Graccherne var folketribuner og arbejdede politisk aktivt for en
omfordeling af jorden i Italien til fordel for småbønderne. De var af fornem
slægt og opdraget af deres mor, Cornelia, der var en anset kvinde både i sin
samtid og i eftertiden.
eloquentia,
-ae f1: veltalenhed
multum,
adv. (afledt af adj. multus): meget
confero,
contuli, co(l)latum, conferre: bringer sammen, bidrager til (+ dativ); contulisse
er perfektum infinitiv aktiv: ”at have bidraget”; den danner akkusativ med
infinitiv sammen med Corneliam matrem
accipio,
-cepi, -ceptum, -cipere 3: modtager, hører, erfarer
Cornelia,
-ae f1: Cornelia (Gracchernes mor; hun var datter af den berømte romerske hærfører
Scipio Africanus)
cuius:
fem.sing.gen. af det relative pronomen qui: ”hvis” (viser tilbage til
Corneliam matrem; hele ledsætningen fra cuius til traditus
er således adjektivisk underled til Corneliam matrem)
doctus/-a/-um,
adj. 1./2.: lærd
posteri,
-orum m. pl.: efterkommere
quoque,
adv.: også
epistula,
-ae f1: brev
trado,
-didi, -ditum, -dere 3: overgive, overlevere, bevare; verballeddet i denne sætning
udgøres af en sammensat perfektum passiv: est...traditus: ”er
overleveret”/”er bevaret”
Laelia,
-ae f1: Laelia (kvindenavn i Laelius-slægten)
C.
= Gaii: genitiv singularis af
mandsnavnet Gaius; Gaius Laelius var en fremstående politiker og
kulturpersonlighed i 2. årh. f.Kr., hvor han blandt andet var med i den græsk
orienterede cirkel omkring hærføreren Scipio Africanus. Laelius var således
med til at promovere græsk filosofi, litteratur og kultur i det hele taget i
Rom. Laelius holdt den officielle gravtale for Scipio ved dennes død og var
kendt for en særlig elegance i sine formuleringer. Hans ældste datter Laelia
blev født ca. 160 f.Kr. og gift med en anden af tidens højtstående, Q. Mucius
Scaevola. Det retoriske islæt i familien går videre, idet en af døtrene fra
dette ægteskab bliver gift med den store taler Lucius Licinius Crassus, der var
lærer for Cicero
filia,
-ae f1: datter
reddo,
reddidi, redditum, reddere 3: giver tilbage, gengiver, efterligner, lever op
til; redidisse er perfektum infinitv aktiv = ”at have efterlignet”/
”at have levet op til”
loquendo:
gerundiv = den kasusbøjede infinitv (i abl.) af det deponente verbum loquor
= taler; in loquendo: ”i det at tale” = ”når hun talte”
paternus/-a/-um
adj. 1./2.: fædrende = ”sin faders”
elegantia,
-ae f1: elegance, formfuldendthed
dico
3: siger
Hortensia,
-ae f1: Hortensia (kvindenavn i Hortensius-slægten)
Q.
= Quinti: genitiv singularis af mandsnavnet Quintus; den Quintus, der
omtales her er den berømte taler Quintus Hortensius Hortalus (114-50 f.Kr.),
der levede og virkede samtidig med Cicero. Han var kendt for en østlig præget
talestil med megen pathos. Hans datter Hortensia trådte i 42 f.Kr. frem for
triumvirerne Antonius, Octavian (= den senere kejser Augustus) og Lepidus på
Forum Romanum med et oplæg mod en påtænkt en beskatning af rige kvinder (til
fordel for krigen mod Caesarmorderne)
apud,
præp. med akk.: hos, over for, for
triumvir,
-viri m2: triumvir (= medlem af et triumvirat, et tremandsråd; der tænkes her
på en politisk alliance, der i borgerkrigen efter Caesars død blev dannet i 43
f.Kr. mellem Antonius. Octavian og Lepidus (se ovenfor))
habeo
2: har, holder
lego,
legi, lectum, legere 3: læser
non
tantum, adv.: ikke blot
in,
præp. med akk.: til
sexus,
-us m4: køn
honor,
-oris m3: ære
samlet
oversættelse af de sidste to sætninger et Laelia C. filia...honorem:
”og Gaius’ datter Laelia siges at have levet op til sin faders
formfuldendthed, når hun talte, og Quintus’ datter Hortensias tale (som blev)
holdt for triumvirerne læses ikke blot til kønnets ære”.
/ EN 130303
Tilbage til
Denne side er senest opdateret d. 16.3. 2003 af Elisabeth Nedergaard