I:
Indledende projektpræsentation:
Projektet har
etableret et tværfagligt samarbejde mellem fagene engelsk og latin med henblik
på udnyttelse af de IT-baserede hjælpemidler, der er til rådighed for fagene.
Vi har bl.a. anvendt sætningsanalyseprogrammet VISL og glosetræningsprogrammet
gtPlus. I begge klasser er undervisningen i det hele taget blevet mere
IT-baseret under inddragelse af hjemmesider og anvendelse af FirstClass
konferencesystem. I latin er det elektroniske begyndersystem Familia Caecilia
indkøbt og afprøvet.
Klasserne har arbejdet tematisk med emnerne Britannia
Romana og det latinske sprogs betydning i engelsk. Eleverne i de to klasser
har samarbejdet på tværs af skolerne via det nyoprettede amtslige
konferencesystem.
II.
Evaluering i forhold til projektets overordnede formål
Projektet
har været fagligt og pædagogisk fornyende og udfordrende. Lærersamarbejdet
har været uproblematisk og frugtbart. Det har været afgørende for dynamikken
i det, at lærerne har haft mulighed for at afholde jævnlige møder, og det kan
ikke understreges nok, at et givtigt lærersamarbejde ikke kun kan foregå
virtuelt.
Helt konkret har samarbejdet givet den enkelte lærer
indblik i det andet fags indhold og metoder og givet nye indfaldsvinkler til
undervisningen ligesom de personlige kompetencer inden for IT er blevet uddybet.
Det har vist sig, at de to fag støtter og supplerer hinanden utrolig godt både
sprogligt og litterært. Denne sammenhæng er også blevet klar for eleverne.
På elevsiden har forholdene på de to skoler været
meget forskellige, dels på grund af de forskellige vilkår, der skyldes, at den
ene af klasserne har været udstyret med bærbare computere, dels på grund af
klassernes forskellige sammensætning og niveau. Disse forhold har haft en vis
indflydelse på det faglige udbytte i de to klasser. Det tværfaglige samarbejde
har betydet, at elevernes horisont har ændret sig i form af en større
historisk bevidsthed, og det er blevet klart for dem, at der både med hensyn
til grammatik og ordforråd er en oplagt transferværdi mellem de to fag.
IT-mæssigt er eleverne blevet fortrolige med
konferencesystemet og bedre til at anvende det, og de har opnået sikkerhed i at
vedhæfte, sende og downloade filer, ligesom også brugen af internet er blevet
styrket. Eleverne har i højere grad end ellers stiftet bekendtskab med interactive
learning og har opnået gode resultater hermed.
Tværskolesamarbejdet via konferencesystem var en
erfaringsrig oplevelse, hvor det viste sig mulighederne ikke blev udnyttet til
bunds hverken emnemæssigt eller elektronisk. Gruppearbejdet i forbindelse med
tværskolesamarbejdet har udviklet elevernes sociale kompetencer, ligesom hele
projektet har støttet såvel de almene som de studieforberedende kompetencer
hos eleverne.
III:
Evaluering i forhold til det planlagte projektforløb:
Der
var planlagt følgende faser inden for projektets et-årige forløb:
·
Juli – skolestart i begyndelsen af
august: Planlægningsfase.
·
Begyndelsen af august - 1. november:
Introduktionsfase.
·
1. november - december (jul): Sproglig
fase.
·
Januar – marts (påskeferien):
Projektfase.
·
Marts (påskeferien) – juni:
Afslutningsfase.”
Faseforløbet
er blevet fulgt, men forskudt i forhold til planen grundet det senere
starttidspunkt (hele gymnasieprojektet blev først søsat pr. 1.9. 2001).
III.a:
Planlægningsfasen
Planlægningsfasen
blev, grundet det sene starttidspunkt for projektet, meget komprimeret. De
deltagende lærere introduceredes først til gtPlus og VISL i
introduktionsfasen stort set samtidig med eleverne. Som årsplan brugtes planen
fra projektbeskrivelsen med visse tidsmæssige justeringer. Det har været
frustrerende, at det ikke på forhånd var udmeldt, at projektfasens start ikke
faldt sammen med skoleårets start. For et et-årigt projekt som vores har det været
særligt generende, ikke mindst da de økonomiske midler ikke var til rådighed,
da indkøbene skulle foretages.
Eleverne
introduceredes til brugen af både konferencesystem (Fjerritslev: FirstClass
via Skolekom; Nørresundby: eget FirstClass konferencesystem), internet, gtPlus
og VISL. På begge skoler fik klasserne en generel introduktion til IT. I
Nørresundby brugtes der en del undervisningstid i latin på at sende og nedtage
filer i forbindelse med mindre skriftlige øvelser, men en senere evaluering har
vist, at øvelser i elementære elektroniske færdigheder ikke skal ligge i
selve undervisningstiden, men gives som hjemmeforberedelse. I begge fag
arbejdedes der med gloseindlæring og elementær grammatisk analyse
(introduktion af ordklasser og sætningsled). Eleverne har haft stort udbytte af
det parallelle grammatiske introduktionsforløb. Den sproglige og
sproghistoriske sammenhæng er kommet klarere frem. Begge engelsk-klasser er i løbet
af fasen blevet screenet via en test i forskellige sproglige funktioner. Testen
er blevet gentaget senere på samme niveau, hvorved elevernes videnstilvækst er
blevet målt. Indgangstesten til begyndelsen af skoleåret ligger på adressen:
http://us.uvm.dk/gymnasie//almen/projekter/screening/engscre.htm.
Test
to (april) findes på:
http://us.uvm.dk/gymnasie//almen/projekter/screening/engscree2.pdf
De to latinklasser blev i november testet i ordklasser og grammatiske grundfunktioner via en selvkonstrueret pointgivende test. Nørresundbys test kan downloades her:
Forberedelse til test (rtf-format)
III.b.2.1:
Introduktionsfasen i latin
Eleverne i de to klasser havde ikke på forhånd valgt sig ind på en elektronisk klasse, hvilket har sat grænser for, i hvor stort et omfang undervisningen kunne være IT-baseret. I Fjerritslev fik alle elever i klassen via en særlig amtslig bevilling udleveret bærbare computere, hvorimod eleverne i Nørresundby kun havde adgang til de stationære maskiner i skolens edb-lokaler. Det forsinkede starttidspunkt for projektet gjorde, at eleverne begge steder gik i gang med et almindeligt begyndersystem i latin. På Fjerritslev Gymnasium er Jette Lægdsmands elektroniske begyndersystem Familia Caecilia efter 1. september blevet anvendt som supplement til det mere traditionelle begyndermateriale, se: http://www.uni-c.dk/produkter/uvmidler/omraader/sprog/familiacaecilia.html
III.b.2.2:
Det elektroniske begyndersystem Familia Caecilia
Systemet
består af otte kapitler (partes). Hvert kapitel indeholder en latinsk
tekst med links til en billedsamling (Billedbog) og et leksikon samt et øreikon,
der aktiverer oplæsning af dele af teksten. Desuden er der en introduktion til
det for teksten relevante kulturhistoriske stof, en grammatik, en gloseliste til
kapitlet og en samlet alfabetisk ordliste (med alle gloser der optræder i de
otte kapitler), øvelser i kapitlets grammatiske stof og en jeopardy i ordforråd
og kulturhistorisk stof. CD-rom’en har foruden de otte kapitler en
introduktion om latin, en www-side med links til bl.a. systemets egen hjemmeside
og en prolog med undervisningsforslag m.m. samt en grammatikafdeling (”Grammatikbog”)
med øvelser, en billedsamling (”Billedbog”) og et leksikon med en tværgående
jeopardy.
Familia Caecilia er som regel blevet anvendt
i timer, hvor klassen har været delt. Medens den ene halvdel af klassen sammen
med læreren har arbejdet med tekstlæsning eller grammatik, har den anden
halvdel på egen hånd arbejdet med et kapitel i Familia Caecilia. Størst
udbytte har eleverne uden tvivl haft af arbejdet med de tilhørende øvelser,
som er gode og varierede, og da der til dem alle er en rettefunktion, er de i særlig
grad velegnede til selvstudium. Den latinske tekst er generelt ikke vanskeligere
end, at dygtige elever kan nå et kapitel i løbet af en time, men det har desværre
været svært hver gang at finde tid til en efterfølgende opsamling.
De kulturhistoriske afsnit er kun blevet inddraget
i undervisningen i begrænset omfang, men kunne godt have været udnyttet bedre.
Kvaliteten af billederne i ”Billedbogen” er dog meget vekslende, og det er
en alvorlig fejl, at de ikke er ledsaget af forklaringer.
Eleverne har i almindelighed været glade for at
arbejde med Familia Caecilia og betragtet det som en forfriskende
variation i undervisningen; for mange har selve mediet tydeligvis været en
motiverende faktor.
En skolelicens af Familia Caecilia består
af kun en CD-rom, og man må således afsætte nogle timer til at brænde det nødvendige
antal kopier. Det har til gengæld den fordel, at det er billigt at supplere
bestanden af CD-rom’er og erstatte dem, der måtte gå tabt.
III.c:
Den sproglige fase
I
begge klasser arbejdedes der tværfagligt med udgangspunkt i Bayeuxtapetet. I
Fjerritslev faldt arbejdet på en flex-dag (se http://home5.inet.tele.dk/austin/nypage25.htm).
I Nørresundby læstes teksten i grupper på latin, og resultaterne af den
enkelte gruppes arbejde blev lagt ud på klassekonferencen til fælles brug, og
i engelsk arbejdede eleverne med at finde moderne pendanter til de latinske
gloser. Elevsamarbejde via netværk blev udskudt til efter 1. februar, da
Fjerritslevs eget konferencesystem endnu ikke var oprettet.
M.h.t. det videre arbejde med gtPlus blev
dette i Nørresundby forhindret pga. tekniske problemer med installationen i
forhold til skolens Novell-server. I Fjerritslev havde hver elev programmet på
sin bærbare maskine uden tilsvarende tekniske problemer. Programmet har
fungeret upåklageligt, men man skal påregne, at nye arbejdsmetoder tager tid.
Programmet har været anvendt i engelsk og fransk, men af tidsmæssige grunde
ikke i 1-årsfaget latin.
På begge skoler har eleverne anvendt VISL (http://visl.hum.sdu.dk/visl/)
med gode resultater. Især har ordklasseøvelserne Paintbox, Shooting Gallery,
Wordfall og Labyrinth været velegnede. Træanalysemodellen er umiddelbart mere
anvendelig på et højere niveau, men en mere gymnasieegnet model skulle være på
vej.
I både engelsk og latin er der blevet anvendt
interaktive øvelsesprogrammer, hhv. Hot Potatoes og Quia. Begge
er betalingsprogrammer. Hot Potatoes fås som permanent licens,
hvorimod der til Quia købes årslicenser. Begge programmer er meget
fleksible øvelsesprogrammer, hvor læreren kan skræddersy øvelser til den
enkelte times formål (tekstlæsningsøvelser, sproglige øvelser). Det skal bemærkes,
at der kan opstå problemer i det øjeblik øvelserne lægges ud på en privat
hjemmeside, da udbyderne kan lægge koder ud, som ødelægger øvelsernes
Javascript. Det er tilfældet med TDCs hjemmesider. Man bør for at være på
den sikre side anvende skolens server eller vedhæftede filer i skolens
konferencesystem.
Som
historisk baggrund for det tværskolemæssige elevsamarbejde forberedtes
eleverne forskelligt på de to skoler. I Nørresundby fungerede projektet
Britannia Romana og latin i engelsk som rejseprojekt under inddragelse af tre
fag: engelsk, latin og historie. I den forbindelse havde historielæreren, John
Warcelmann, allerede ved skoleårets start gennemgået Romerriget med særligt
henblik på det romerske Britannien og forbindelsen til det ikke-romerske
jernaldersamfund i Danmark i samme periode. I engelsk læstes uddrag af
romanerne Sarum (uddrag af kapitlet ”Sorviodunum”) og London
(kapitlet ”Londinium”) af Edward Rutherfurd. I latin læstes efter
Bayeux-tapetet uddrag af Caesars Gallerkrig (IV,23 og 25 samt V,12-14),
hvoraf de tre sidste kapitler blev læst i samarbejde med klassens italienske
udvekslingsskole i Verona.
I Fjerritslev arbejdede klassen med et webbaseret
tværfagligt projekt, Roman Britain, med støtte i et til formålet udarbejdet
tekstkompendium. Alle grupper skulle lave en skriftlig besvarelse af deres
gruppeemner. Besvarelsen skulle endvidere fremlægges mundtligt for klassen med
brug af Powerpoint, transparent eller handouts/noter på tavlen. Begge lærere
var til stede under fremlæggelsen (finansieret af en lokal forsøgspulje, se
afsnittet om økonomi), og derefter blev alle grupper evalueret både skriftligt
og mundtligt af begge lærere, både individuelt og som gruppe. I de skriftlige
arbejder skulle eleverne i første omgang angive, hvem der var ansvarlige for de
enkelte afsnit af hensyn til den individuelle evaluering.
Selve tværskoleprojektet var et litterært
samarbejdsprojekt om digterne Catul og Herrick over temaet carpe diem med
både sproglige spørgsmål og opgaver i parafrase, tekstanalyse og
tekstbaggrund samt en valgfri kreativ opgave i tilknytning til emnet (opgaver
m.m. kan ses på http://home5.inet.tele.dk/austin/carpe.htm
). Oprindeligt var det planlagt, at de to klasser skulle mødes, men det viste
sig praktisk umuligt at fastlægge en fælles mødedag, hvorfor tværskolesamarbejdet
udelukkende har været praktiseret virtuelt. Arbejdet har vist, at det er dybt
problematisk, især for denne aldersklasse, at arbejde rent virtuelt. Eleverne
har brug for den personlige kontakt for at blive socialiserede og lære
dialogens præmisser.
På lærersiden er det vigtigt i et sådant
samarbejde, at forventningerne koordineres, at der gives ens beskeder, og at der
er en løbende kontakt. Der blev denne gang arbejdet i en fælles konference
uden underkonferencer, hvilket hurtigt blev meget uoverskueligt. Man skal sørge
for at indrette en underkonference for hver gruppe. I projektforløbet er det en
god idé, hvis klasserne arbejder synkront med indbyrdes chat-mulighed og bedre
mulighed for hurtigt at få svar. Opgaverne skal indeholde et moment af nødvendighed,
så grupperne indbyrdes er afhængige af hinandens besvarelser og hjælp. De
opgaver, der blev anvendt her, kunne i og for sig lige så godt være løst i de
enkelte klasser alene (med samme udbytte). Man skal sørge for at der er god tid
for den enkelte gruppe til bearbejdelse af kontaktgruppens besvarelser. Det kan
også være en god ide at bede grupperne skifte kontaktperson undervejs, så
alle trænes IT-mæssigt. I afleveringsfasen viste det sig vanskeligt for nogle
af grupperne at kopiere opgaverne sammen til en samlet besvarelse. I flere af
opgaverne var der faldet afsnit ud, hvilket gav et dårligere resultat end nødvendigt.
Det har været lærerigt for de grupper, der lavede fejl. I samarbejdet de to
skoler imellem har det været et problem, at der er blevet anvendt to
forskellige tekstbehandlingsprogrammer, hhv. Staroffice
og Word. Vedlagte filer i Staroffice kan ikke åbnes i Word
med mindre de gemmes i et kompatibelt format (Word/rtf/text).
Projektfasen
strakte sig langt ind i afslutningsfasen med tilbagelevering af opgaverne helt
til sidst i skoleåret. Projektevalueringen af eleverne er også faldet i denne
fase. Resultaterne af denne evaluering er indarbejdet ovenfor. Tekstmæssigt/pensummæssigt
har afslutningsfasen været presset, især i latin. Det må konstateres, at de
nuværende bekendtgørelse ikke levner tid længerevarende projektarbejder i 1g
i de et-årige fag.
Med hensyn til brugen af elektroniske programmer
har vores delprojekt vist, at det er tilrådeligt at begrænse sig. Det tager
tid at tilegne sig et program, og der går megen undervisningstid med at
introducere de enkelte programmer. Ved brugen af nye programmer skal man tage højde
for, at der kan opstå tekniske problemer. Til projektet er retteprogrammet Markin
(se: http://www.cict.co.uk/software/markin/) indkøbt til skriftlige opgaver,
men det har af ovennævnte grunde vist sig hensigtsmæssigt at udskyde brugen af
det til næste skoleår. Det samme gør sig gældende for det latinske
grammatikprogram Grammaticustrilogien (se Klassikerforeningens
Meddelelser 195, juni 2001, pp. 32-34.).
I Nørresundby har hver enkelt elev i engelsk ført
logbog året igennem over udbyttet af arbejdet med VISL. En skriftlig evaluering
ved skoleårets afslutning viser, at 83,4 % svarer ja til, at deres kendskab til
ordklasser er blevet forbedret, mens 88,8% angiver, at interactive learning er
en god måde at lære på og en god afveksling i forhold til den almindelige
undervisning. En af eleverne
skriver: ”The games are a perfect motivator for people who think that grammar
is difficult and boring to learn”. Der er begejstring for kombinationen
af sjov, indlæring og konkurrence.
Ud
over den indleverede projektbeskrivelse har vi i årets løb skullet udfærdige
en omformulering af projektbeskrivelsen efter skabelon, tre perioderapporter og
en afsluttende rapport. Det er alt for meget for et et-årigt projekt. Det har
medført at focus i for høj grad er blevet flyttet fra det undervisningsmæssige
til det administrative. Det er yderligere kommet som en overraskelse, at også
den økonomiske administration skulle varetages af en af forsøgslærerne
(delprojektlederen). Der var således ikke i den overordnede planlægning taget
højde for disse forhold fra styregruppens side. Det har været overordentligt
generende og uhensigtsmæssigt for både skolernes administration og for os som
forsøgslærere at den overordnede styring af økonomien først faldt på plads
i januar måned (2002!). Konsekvenserne har været særlig tydelige for et et-årigt
projekt som vores.
I årets løb er der blevet orienteret om arbejdet
i vores delprojekt via de relevante DDN-konferencer i det amtlige netværk, via
de klassiske fags konference på Skolekom, via Nørresundby Gymnasiums interne
First Class-konferencesystem samt via mundtlig formidling ved møder o.lign. De
afsluttende resultater vil blive publiceret via Skolekom, de to skolers
hjemmesider, fagenes hjemmesider, DDN’s egen hjemmeside, det amtslige netværk
for skoler i Nordjyllands Amt (fagkonferencer) samt via de relevante fagblade.
Elsebeth
Gabel Austin, Fjerritslev Gymnasium (engelsk)
Kell
Commerau Madsen, Fjerritslev Gymnasium (latin)
Elisabeth
Nedergaard, Nørresundby Gymnasium & HF-kursus (latin)
Birte
Tønne Nielsen, Nørresundby Gymnasium & HF-kursus (engelsk)
Tilbage til
DDN delprojekt latin-engelsk menu
Denne side er sidst redigeret af Elisabeth Nedergaard d. 28.1. 2003